Kære beboere,
Som tidligere meddelt på generalforsamling, har bestyrelsen være igang med at undersøge tilbud på fuger. Vi har været i dialog med et par fugemænd, og har valgt firmaet Fugetech v/Jakob B. Bøgeskov.
Det er også Jakob som foretager fugninger i forbindelse med udbedring af konstruktionsfejl ved Henrik Carlsen (Jan Tryg), og han er dermed særdeles velkendt med vores huse.
Tilbuddet hos Fugetech er følgende:
395,- pr time fuge/kørsel.
75,- pr pose/tube fugemasse/silikone – inkl. bagstop.
Priserne er eksl. moms.
Anbefalet vedligeholdelse af udvendige gummifuger:
– Gennemgåes årligt (Fokus: revner, huller og slip fra puds)
– Udskiftning hvert 5. år (garanti)
– Anbefalet fuge til facadepuds: Danalim Sealflex Hybrid 522 og/eller 515 (hvis I selv vil foretage udskiftning af fuger)
Vi har lavet en aftale med Jakob om, at han vil være fysisk til stede onsdag og torsdag i den kommende uge 23 kl. 13-14 (ved den p-plads hvor Jan Tryg har sin container). I disse tidsrum, vil I bare kunne møde op og lave en gennemgang af jeres hus med henblik på at få udarbejdet tilbud fra Jakob. På den måde kan I slippe for at lave en aftale selv med Jakob og aftale tid.
Vi håber meget I vil benytte jer at dette tilbud, både for jeres egen skyld, så I sikrer optimalt vedligehold af jeres hus, men også så vores huse samlet set fremstår pæne og vedligeholdte, som vil være med til at understøtte værdien af hele området.
Obs.: Sugekoppe-sæt udlånes.
Ved udskiftning af gummifuger bag glasværn på franske altaner skal bruges et sæt dobbelt sugekopper til afmontering af glasværn. Husk at være minimum to personer til afmontering og afsæt glasset inde i værelset. Afmontering med sugekoppesættet er på eget ansvar. Skriv til bestyrelsen når du skal bruge sugekoppesættet. Kan herefter afhentes i nr 237.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Christian Andersen fra bestyrelsen på mobil 52150298.
Mvh Bestyrelsen
Nyeste kommentarer