Kasper, 217, og Troels, 149, som er Alléhusenes repræsentanter i den overordnede grundejerforening, var til generalforsamling d. 25. maj 2010. Nedenfor er de mest interessante informationer fra den seance opstillet i uprioriteret rækkefølge:
- Sjælsø er forpligtet til at etablere bump på Frederik d. II’s Alle. Sjælsø og kommunen diskuterer i øjeblikket hvilken type bump, der skal etableres.
- De tomme byggegrunde, hvor de resterende Højlandshuse skulle have været, ryddes i 1 meters afstand fra stien. Derudover sørger Sjælsø for at planere området 2 gange årligt.
- Den boldbane, der er planlagt foran det første Højlandshus, er stadig ikke brugbar. Sjælsø har lovet at få Skyum til at gøre plænen spilbar.
- Forlængelsen af Dr. Sophies Alle med bro-forbindelse til Danmarksvej udsættes til 2013 i henhold til aftale mellem kommunen og Sjælsø.
- Hidtil har hver af grundejerforeningerne i området bidraget til den overordnede grundejerforening med 1,5 kr. pr. kvm. bolig. Det beløb hæves til 6 kr. pr. kvm. bolig fremover.
- Sjælsøs skilte står på områder, der tilhører Sjælsø, og de vil ikke fjerne dem. De vil heller ikke acceptere hærværk mod flere skilte.
Nyeste kommentarer